Genbrug er grønt brug
0.00 kr.
Fokus denne dag vil være på genbrug af både møbler og tøj. UCN inviterer inden for i UCN Innovationshuset til en dag med fokus på grøn innovation med
genbrug som fortegn for elever og lærer.
Der vil være en introduktion til genbrug i det hele taget og en rundvisning i UCN Innovationshus kælder, hvor man kan se ideer til hvordan eksisterende møbler kan genbruges. Der vil som inspiration være 1 times oplæg med en UCN iværksætter, som har genbrug som en del af forretningsmodellen.
Herefter vil eleverne arbejde med virkelige genbrugscases og lave løsninger på, hvordan genbrugsmaterialer kan genanvendes i praksis. Eleverne vil udvikle ideer i den Sociale Zone til at bygge prototyper og løsninger i prototypelaboratoriet. Løsningerne vil, hvis eleverne ønsker det, blive udstillet i UCN Innovationshus.
Varighed: Workshoppen foregår fra 9.00 til 14.00
Antal deltagere: Max. 30 deltagere/hold
Lokation: Lærer og elever møder op i UCN Innovationshus, Ny Kærvej 2A 9000 Aalborg
Dato: Du kan selv vælge datoen for workshoppen, når du går til kassen. Der kan dog
forekomme datoer, som er blokeret pga. andre aktiviteter i UCN Innovationshus.