Ikke engang fantasien sætter grænser
Missionen med All Green Innovation er at skabe et innovativt elevlaboratorium for bæredygtighed for elever i ungdomsuddannelserne i Region Nordjylland. Udgangspunktet er, at fremtidens grønne løsninger i høj grad skal komme fra de unge selv.
All Green Innovation er for alle unge på ungdomsuddannelserne i Nordjylland. Initiativet er ikke knyttet til et bestemt fag, men kan bruges overalt i skemaet efter skolernes eget ønske og kan tilpasses til alle fag. Det er tilbud til alle elever uanset niveau og drømme. Men vi forventer, at eleverne har lyst til at udfordre sig selv og prøve kræfter med de innovative metoder i den grønne sags tjeneste. All Green Innovation vil give eleverne mulighed for at løse virkelige grønne udfordringer samt få inspiration af andre unge innovatører og iværksættere, som allerede har bidraget med bæredygtige løsninger.
Det eneste krav er, at der er minimum 15 deltagere på holdet, når I booker en aktivitet.