Det siger dine kolleger

Læs med her, og bliv klogere på, hvordan andre lærere fra de nordjyske ungdomsuddanelser har brugt All Innovations tilbud i deres undervisning.

 
 

“Jeg brugte All Innovation til at holde en hel innovation-temadag for mine elever. Det var nemt, fordi tilbuddene er meget fleksible, og folkene bag hjalp mig med at tilpasse oplæggene og sammensætte et program lige efter mine ønsker. Der kommer nogle folk ud, som virkelig ved noget om innovation. Ham fra Spræng Boksen var super velforberedt, ret ung og så havde han mange gode anekdoter med. Samtidig viste den unge iværksætter, Julie Terkelsen, eleverne, at det godt kan lade sig gøre at realisere deres egne idéer.“
- Sara Frederiksen, underviser i Historie og Samfundsfag på Støvring Gymnasium.

“Som introduktion til faget Innovation havde vi besøg af iværksætterne fra Dronefoto Nord Aps og Rahbek Media. Eleverne syntes især, det var spændende at høre de unge iværksættere fortælle om deres egen gymnasietid: Deres valg af uddannelsesforløb, karriere og så videre. All Innovation er et fornemt tilbud for os undervisere. De to tilbud, som jeg har benyttet mig af i min undervisning, har været fortrinlige til at introducere eleverne til Innovation. Derfor har jeg også booket workshoppen i at bygge prototyper til foråret.
- Per Vilsbøll, underviser i Innovation på Mariagerfjord Gymnasium.

“Oplæggene er et fantastisk tilbud. Det er ellers normalt meget tidskrævende og lidt tilfældigt med hensyn til, hvad/hvornår og måske også for dyrt, hvis man skal have unge iværksættere til at komme og holde disse oplæg. Med All Innovations tilbud kan vi hurtigt vælge mellem et fint udbud og ligeledes vælge tidspunkt, så det passer ind i et forløb. Oplæggene er meget motiverende for eleverne. Gennem disse rollemodeller oplever de, at det er lad-sig-gørligt og spændende. Oplæggene er også fantastiske som fælles referencerammer for diskussion og forståelse af problemstillinger og teori, der knytter sig til innovationsfaget/entreprenørskab i den daglige undervisning.”
- Karen Heilesen, EUC Nord

“All Innovation og de unge iværksættere giver eleverne oplevelsen af, at unge mennesker også kan nå rigtig langt, hvis de tror på det. Jeg brugte All Innovations tilbud i forbindelse med min undervisning i Teknologi på A-niveau. Her fik eleverne et indblik i, hvad der skal til for at realisere de gode idéer. På den måde var oplæggene med til at skabe en god sammenhæng mellem fagets omdrejningspunkter: Virksomhedsopbygning, Produktudvikling og produktionsplanlægning.”
- Dorte Blicher Møller, Aalborg Tekniske Gymnasium